søndag, januar 01, 2006

1. indlæg i 2006

Billedløst bliver det 1. indlæg på bloggen her i 2006.... Tænk sig at jeg er kommet ind i det nye år HELT UDEN at ønske god jul og rigtig godt nytår her på bloggen..........!! Man skulle jo næsten skamme sig. Når hele familien er hjemme, synes jeg ikke rigtig, at jeg kan finde tiden til at sidde her ved computeren. Vi har holdt jul, været på besøg hos familien og 2 GANGE i IKEA - ÅRHUS. Martin på 16 har fået helt nyt værelse. Dvs alle de gamle møbler står udenfor i sne og blæst og der er blevet malet, lagt trægulv og ny-indrettet med nye møbler. Sådan et projekt tager tid og der skulle jo også være tid til bare at julehygge.

Årets sidste dag blev brugt på de sidste detaljer på værelset inden vi satte os ned og bare hyggede med god mad, vin og irish coffee årets sidste aften. Årets allerførste timer foregik sammen med naboer - hyggeligt. Så vi har hygget os igennem julen og nytåret. Det er ikke blevet til meget strik i julen. Har dog næsten fået strikket en sok på turene til IKEA. Svor ellers at det skulle vare længe, før jeg skulle igang med sokker igen, men det er jo nemt lige at hive strømpepinde og 1 ngl. garn med i bilen.......... Jeg er færdig med forstykket på drengetrøjen Rune fra design.club og er startet op på ryggen, men der er ikke noget som skrider hurtigt fremad, men nu lurer hverdagen jo lige om hjørnet, så mon ikke der kommer mere fra hånden så - tror det.

Nytårsfortsætter har jeg INGEN af - har aldrig haft det, men hvis det her år bliver bare lige så godt som 2005, ja, så vil jeg være glad og tilfreds. Jeg har mødt en del nye dejlige mennesker i det forgangne år og det er superdejligt og jeg er taknemlig for det. Jeg glæder mig allerede til årets strikkefestival, hvor jeg helt sikkert kommer til at møde flere nye mennesker og skal snakke og hygge mig med folk som jeg allerede kender. Forhåbentlig bliver det året, hvor manden og jeg for 1. gang siden vi fik børn, kommer på en rigtig forkælelses-ferie HELT UDEN børn. Det bliver året, hvor min store pige bliver voksen. 18 år til april - kan ikke rigtig forstå det - kan stadig tydeligt se hende stå og spørge: "kan jeg få en top mælk......".:-) Drengen skal ha' knallert og knallertkørekort - pigen kørekort til bil. Vi skal måske bygge til. Manden har fået nyt arbejde, så han vil være mere hjemme. Mathias - vores plejedreng - skal måske hjem til sine forældre igen - det venter vi svar om engang i løbet af foråret - jo, jeg tror det bliver et år med ligeså mange store og små ting som det forgangne og ja, jeg glæder mig til at komme igang med 2006.

3 kommentarer:

  1. Kære Jane.
    Godt at se dig her igen, velkommen i det nye år, må det blive godt :-))
    KH Anne

    SvarSlet
  2. Godt nytår til dig ! Var ved at blive bekymret over stilheden :o) Kh Susanne

    SvarSlet
  3. Anonym10:52 PM

    Et rigtigt godt nytår til dig, Jane - håber at høre mere POSITIVT om Mathias; det kan jo både være positivt og negativt (alt efter vinkel) at han kan komme hjem igen...har haft det alt for tæt inde på kroppen (men fra den "rigtige" side) til helt at kunne afgøre, om det er plus eller minus.

    SvarSlet